Min hæl gør ondt

Livet er fuld af overraskelser. Gode og dårlige. Forleden fik jeg en god overraskelse. Det var en gammel kæreste – fra dengang jeg var helt lille – som lige pludseligt ringede mig op. Jeg ved ikke, hvorfra han havde fået mit telefonnummer. Det er også ligegyldigt. Vi fik en lang snak i telefonen. Det var sjovt. Og det var virkeligt et spark i den positive retning. For mig i det mindste. Han var sød og sjov at tale med. Han ville sådan set ikke noget særligt. Som om det ikke er særligt at ringe op til en gammel kæreste efter ikke at have talt med hende i 25 år!

Specialist i hælsporer

Næh, det, han ville, var – ud over at genoptage venskabet – at få noget at vide om hælspore. Han havde jo læst, at jeg er specialist i hælspore. Men det sjove var – og er – at vi kom til at tale om alt muligt andet end hælspore. Vi talte om, dengang vi var kærester. Sådan, du ved, det hotte par i skolen. Det smukke par. Jeg var smuk dengang – og han var da også en flot fyr – dengang. Så, det var jo passende, at vi blev kærester! Haha.

Det var faktisk en god samtale, vi havde. Han fortalte mig om sin familie. Om sit liv som selvstændig. Om sine forretningsrejser. Om stress og overvægt.

Panum Instituttet

Jeg fortalte om livet som studerende på Panum. Som fattig læge uden fast stilling og med store studielån. Jeg fortalte ham om valget af specialisering, og hvor svært det var at bestemme sig.
Ja, vi talte om rigtigt mange ting. Og af en eller anden mystisk grund, så nåede vi at aftale, at vi skal ses. Med familie – hver især. Så vi har en aftale næste lørdag. Han og hans familie kommer her til frokost. Det bliver lidt ekstra arbejde for mig. Men pyt. Jeg tror, vi kan få et godt venskab.

Det, som vi selvfølgelig ikke fik talt videre om under samtalen, var det der med hælspore. Og det var måske helt fint, at jeg helt glemte, hvad det var han spurgte om. Jeg har nemlig et princip om, at jeg aldrig giver konsultation telefonisk. Du kan ringe op og spørge mig så meget, du vil om hælspore. Jeg svarer ikke, men henviser dig blot til artikler, som du kan finde på mit site.

Viden er magt

De artikler giver dig basal information om hælsporer, og hvordan du kan undgå dem. Ikke mere end det. Vil du have konsultation, så skal du møde op på min klinik. Og hvorfor det? Det skal jeg sige dig: Der er ikke to fødder, der er ens. En hælspore kan variere. Den kan udvikle sig til en pinefuld lidelse. Og mit job er at forsøge at forhindre, at det kommer så langt. Derfor er jeg nødt til at se din fod. Føle på den. Få den fotograferet – både med almindelige fotos og med røgten eller ultralyd. Har jeg ikke mulighed for at se foden og høre dig fortælle om smerten, så kan jeg bare ikke give dig rigtig vejledning.